Vores alpakaer
Om Alpacas of Fredly /
- Om alpakaer

Lær en alpaka at kende
Når du kommer på besøg hos Alpacas of Fredly, vil Lise give både introduktion og information omkring de søde alpakaer. Hvis du gerne vil vide lidt på forhånd, så læs med her:
- En alpaka er et meget roligt og venligt dyr og bryder sig ikke om pludselige bevægelser
- En alpaka kommer med mange små lyde og bruger kropssprog (øre og hale) – det er fordi de snakker med
- Alpakaen kan spytte – dog er det mest mod hinanden for at sætte grænser. De spytter ikke mod mennesker med mindre at de føler sig presset.
- Alpakaens uld er let, stærk, blød og varm, og kommer i 22 forskellige naturlige farver.
- Alpakaen går drægtig i 345 dage, og får normalt kun 1 føl.
- Alpakaen er meget nøjsom og spiser kun 1,5-2 % af sin kropsvægt per dag.
- Alpakaen er et domesticeret dyr, der kommer fra Andesbjergene, og det er i familie med lamaer, kameler og dromedarer – Altså en del af camelid familien.
- Vores alpakaer

Dyr og genetik
Her hos Alpacas of Fredly går vi meget op i vores dejlige dyr, at de har de bedste vilkår og de bedste gener. Alle vores dyr har flotte udtryk, den fineste pels og fantastisk crimp samt dejlige personligheder. Vi avler vores dyr ud fra kvalitetsbevidst genetik og har mange flotte avlshingste og hopper af høj kvalitet.
- Vores alpakaer

Avl
Vi gør os meget umage i avlen. I avlen med alpakaer er det avlen med genetik der betyder noget. Derfor har vi hentet stærke genetiske alpakaer fra udlandet for at højne alpakaernes evne til at producere dyr med et godt sind og en super uldkvalitet.
En vigtig viden for os som avlere er, er at vide hvad vores hingste tilbyder af kvaliteter. Når vi laver vores avlsprogram gør vi det med henblik på at se hoppens tidligere afkom, og hvad hingsten kan tilbyde af kvaliteter, som giver det bedste afkom.
Når man kigger på en alpaka’s kvaliteter, hvorvidt det er en avlspræsentabel hingst – vores hingste skal have nok lidt ekstra for at kunne gøre sig som avlshingst hos os. Man kigger proportioner, og man kigger på uldens kvaliteret – det være sig tæthed, finhed, længde, crimp og strukturen generelt, om det er en crimpstyle vi er imponeret af og ønsker. Udover dette, er der selvfølgelig også farver at tage hensyn til.
Hvert år i marts holder DLAF årets show/ udstilling, og der præsenterer vi vores avlsarbejde, og bliver præmieret deraf.
Ønsker du at komme ind under vores fane af genetik, tilbyder vi også vores hingste til bedækninger. Tag gerne fat i os, og fortæl os om hvad din hoppe kan tilbyde, og hvad du ønsker, og vil kunne hjælpe dig med at finde den rette hingst til dine ønsker. Priserne herfor varierer alt efter genetik og kvallitet. Der er flere muligheder for at få sine alpakaer bedækket – de kan enten komme til os, eller vi kommer rundt i landet på specifikke datoer, og kan forestå parringen hos jer.
- Vores alpakaer

Salg
Ønsker du at komme og se vores dyr og/eller har du en interesse i køb af en af vores flotte hingste eller hopper, er du meget velkommen til at kontakte os for mere information. Vi hjælper også gerne i købsprocessen for at se om det er et rigtigt match.
Proudly in cooperation with Ambersun Alpacas, Australia. https://www.ambersunalpacas.com
Medlem af Dansk Lama og Alpaca Forening. https://www.dlaf.dk/

